Den med spørgsmålene
Sprout får øje på det mærkelige hul, spørger, hvorfor porten er der, og finder omvejen, før nogen er færdig med at sige “vær nu forsigtig”.
Sprouts taleboble: Hvad nu, hvis svaret gemmer sig bag den klods?
Før det næste træk
Sprout går ikke forbi et puslespil. Sprout undersøger det. Hvorfor har den her klods knopper? Hvorfor passer den port? Hvad sker der, hvis vi prøver det, Peach lige bad os lade være med? Svarene er ikke altid nyttige, men de er næsten altid interessante.
Storøjet, varm og altid én opdagelse fra to hop og en snurretur. Sprout er der ikke for at løse brættet for dig, kun for at gøre rummet venligere, mens du finder vejen igennem.
Sprout begynder med den del, alle andre er fristet til at springe over: at kigge nøje efter. En farve, en form, et hul, en enkelt knop. Hver af dem kan være et spor, og Sprout er henrykt over at møde dem alle.
Sprouts regel: et godt spørgsmål giver det næste træk et sted at gå hen.
Den oplagte vej er spærret, så Sprout prøver den, ingen har sat navn på. Det tager længere tid. Det afslører også et hjørne, et farvematch og en måde at hjælpe den næste klods ud på. Nogle gange belønner et bræt en tålmodighed, der ligner nysgerrighed til forveksling.
En forkert drejning kan stadig pege på noget, der er værd at lægge mærke til.
Sprout lærer, at en opdagelse er sjovere, når den deles. Et nyt trick bliver en fælles fejring, et svært bræt bliver en historie, og det mindste spørgsmål kan blive til en andens modige første træk.
Sprout holder landsbyen legende, selv når løsningen er en alvorlig sag.
