Den med uret
Bloo er den første til at vinke, den første til at melde sig og nu og da den første til at skubbe den forkerte klods med enorm selvtillid.
Bloos taleboble: Et lille skub. Så ser vi, hvad der sker.
Før det næste træk
Hver morgen, når landsbyens porte klikker sig vågne, står Bloo allerede på vejens lyseste felt og kigger på sit armbåndsur. Han kalder det en startlinje. Peach kalder det et fuldstændig unødvendigt sted at snuble. Sprout kalder det spændende. Bloo kalder det tirsdag.
Munter, modig og altid klar til en high five. Bloo er der ikke for at løse brættet for dig, kun for at gøre rummet venligere, mens du finder vejen igennem.
Bloo mener, at en god dag starter med et vink og et bræt, der ser bare en lille smule umuligt ud. Han kan bedst lide det første træk, fordi det gør en ramme fuld af klodser til ét lille spørgsmål.
Hans åbningsritual: vink først, kig bagefter, fejr tidligt.
En eftermiddag nægter en klods at rokke sig. Bloo prøver et heroisk træk, et dramatisk træk og et træk, han kalder avanceret. Klodsen siger nej til alle tre. Ingen griner. Den gratis fortrydelse sætter brættet tilbage, og hans venner giver ham bare plads til et nyt forsøg.
At sidde fast er ikke slutningen. Det er bare midten.
Bloo opdager, at mod smitter. Når han hepper på Peachs omhyggelige plan og Sprouts lille sære eksperiment, føles hele landsbyen større. Det næste klarede bræt tilhører alle, der gav plads til det, og han snurrer rundt for dem alle.
Hans bedste træk er det, der efterlader lidt selvtillid.
